Tullebølle Bibelcamping tilbyder, at juniorer og teenagere som går i 4-8 klasse, kan deltage i deres helt egen bibelcamping: Tullebølle BREAK-camp!
”Men hvad er Tullebølle BREAK-camp for en størrelse?” tænker du sikkert.
Jo, nu skal du bare høre: Tullebølle BREAK-camp (TBC) er 3 dage, hvor der er tilrettelagt særlige aktiviteter for juniorer og teenagere, så de får deres egen bibelcamping, som en del af Tullebølle bibelcamping. Unge ledere har har sammensat et fedt program med løb, hygge, spil og alt muligt andet godt.
Tilmeldingsblanket findes nederst på siden.
Tid og sted
TBC starter søndag d. 24 juli, hvor check-in for TBC åbner kl. 14:00, og slutter tirsdag d. 26 juli med et hyggeligt aftenprogram, som slutter ca. kl. 20:00.
Lejrens adresse er: Løkkebyvej 2A, Tullebølle, 5753 Tranekær
Overnatning
Overnatning kommer til at foregå i telt. Hvis du selv har et telt med, vil vi meget gerne vide det når du tilmelder dig, og om der er plads til, at andre kan og må overnatte i teltet sammen med dig. Men, har du ikke selv et telt, så FRYGT IKKE! Vi sørger for, at der er telte til alle. Du skal bare huske en dejlig varm sovepose og et liggeunderlag.
Forplejning
På TBC hjælper vi hinanden med at lave mad og vaske op. Vi sammensætter nogle hold der, sammen med en leder, bliver ansvarlige for, på skift, at lave mad og vaske op. Dét er fællesskab med stort F!
Pris
Det koster en lille smule, at være med på TBC – Men det er det hele værd!
Overnatning: 80 kr.
Forplejning: 200 kr.
Det vil sige, at for 280 kr. får du hele pakken!
Hvis dine forældre allerede deltager på Tullebølle Bibelcamping, så er du velkommen til at sove og/eller spise med dem, og alligevel deltage i alle TBC’s fede aktiviteter. Men vi anbefaler at du vælger hele pakken så du ikke går glip af noget.
Betaling sker ved informationen inden afrejse fra TBC.
Pakkeliste
Når man er på TBC er der nogle ting som er vigtige at have med, ud over almindeligt praktisk tøj:
- Bibel (hvis du har en)
- Sygsikringsbevis
- Sovepose
- Liggeunderlag
- Pude
- Regntøj
- Gummestøvler
- Mere end ét par sko
- Toiletsager
- Håndklæde
- Badetøj
Tilmelding
Selvom man ikke skal tilmelde sig eller reservere plads når man tager på Tullebølle Bibelcamping, så kræver det tilmelding at deltage i TBC. Det er af praktiske årsager, så vi kan være sikker på, at der er mad og telte nok til alle. Hvis du vil bage nogle boller eller en kage til os, så tilkendegiv det gerne allerede i tilmeldingen.
Seneste tilmelding er mandag d. 4 juli 2022.
Har du spørgsmål, kan du kontakte Frederik Meyer Olesen:
Tlf.: 22 62 54 20
E-mail: frederik@soendagsskoler.dk
Du kan tilmelde dig her:
Du modtager efterfølgende en bekræftelsesmail med de oplysninger du har indtastet. Tjek evt. dit SPAM-filter. Har du ikke modtaget en bekræftelsesmail, bedes du tage kontakt til Frederik, så finder vi en løsning.
Vi glæder os til at være sammen med DIG!
Forventningsfulde sommerhilsner fra lederne:
Esther, Anja, Laura, Michael og Frederik!